Obama går i offensiven med tale

STATE OF THE UNION: I morgen er det tid til den amerikanske præsidents helt store mulighed for at sætte dagsordenen for et nyt år: Nemlig State of the Union-talen.

Obama vil forsøge at lægge et frygteligt 2013 bag sig og har allerede erklæret 2014 et "Year of Action."

Ifølge Washington-kendere vil Obama især fokusere på den stigende ulighed i USA og kræve den periode, hvor arbejdsløse kan få understøttelse, forlænget. Læs mere om den sag her. 

Obama vil også bruge en del tid på at forsvare sin sundhedsreform, som mildest talt ikke havde en heldig start i 2013 pga. forklumrede websider og misinformation. Præsidenten vil pege på, at tre millioner amerikanere med succes har tegnet en sygeforsikring, og dermed ruller reformen fremad.

Andre indenrigspolitiske ting kan blive investeringer i infrastruktur og opbakning til en indvandringsreform.

På den udenrigspolitiske front vil Obama berøre konflikten i Syrien, et styrket Al-Qaeda i Irak og tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Afghanistan. Obama vil sandsynligvis også bede Kongressen om støtte til atomaftalen med Iran. Målet er at holde gang i den diplomatiske proces, som "høge" i Kongressen truer med at afspore med krav om skarpere sanktioner mod præstestyret i Teheran.

Substantiel tale
Mange afviser State of the Union som en omgang tom retorik. Det afviser Robert Lehrmann, der forsker ved American University og er tidligere taleskriver for daværende vicepræsident Al Gore.

Han peger på, at der siden 1965 har været gennemsnitligt 31 krav om konkret lovgivning i talerne. 40 procent af kravene er røget igennem Kongressen efterfølgende.

Den amerikanske forfatning kræver en orientering af kongressen fra præsidenten om hans politik og hans prioriteter. Intet siger dog, at det skal være en tale.

George Washington holdt den første tale i 1790, men fra 1801 til 1912 blev Kongressen orienteret skriftligt. Woodrow Wilson brød den tradition med en tale i 1913. Siden dengang har kun en præsident en enkelt gang orienteret Kongressen skriftligt: Det var præsident Jimmy Carter i 1981.

Det sker næppe igen lige foreløbig. I nutidens 24-timers nyhedscyklus og krav om video er der reelt ingen vej uden om en tale.